Brug af wuerth-leasing.dk

Betingelser og vilkår for brug af wuerth-leasing.dk

Denne erklæring gælder for alt indhold på dette website. Læs derfor nedenstående betingelser omhyggeligt igennem, før du benytter websitet. Når du benytter websitet, accepterer du disse betingelser i sin helhed, hvad enten du registrerer dig hos os eller ej.

 

Ansvarsfraskrivelse

Dit besøg og brug af dette website foregår på eget ansvar.

Selvom Würth Leasing Danmark A/S er omhyggelig med vedligeholdelse af dette website, kan vi ikke garantere, at indhold og software altid er korrekt, fejlfrit og ajourført, eller at brugen af den vil være uden afbrydelser.

Det tilstræbes så vidt muligt at mindske forstyrrelser forårsaget af tekniske problemer. Dog kan visse data eller andre oplysninger på websitet være blevet struktureret i filer eller formater, som ikke er fejlfrie, og vi kan ikke garantere, at vores service ikke afbrydes eller i øvrigt ikke påvirkes af den slags problemer.

Würth Leasing Danmark A/S påtager sig intet ansvar for sådanne ulemper, der måtte opstå som følge af brugen af dette website eller andre tilknyttede eksterne websites.

Alt materiale, indhold og rådgivning på dette website stilles til rådighed uden ansvar af nogen art. Der påhviler i intet tilfælde Würth Leasing Danmark A/S nogen erstatningspligt for skader af nogen art (herunder f.eks avancetab, driftstab, mistede data, tab af informationer eller driftsforstyrrelser) som opstår ved brug af eller manglende evne til at bruge materialet.

Würth Leasing Danmark A/S kan når som helst og uden varsel foretage ændringer på dette website.

Brugere af dette website accepterer at Würth Leasing Danmark A/S er fritaget for ethvert ansvar for websitets indhold, software, råd og vejledning, eller for brugen af disse.

 

Persondatapolitk

Ved at benytte denne hjemmeside www.wuerth-leasing.dk accepterer du, at Würth Leasing Danmark A/S – behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Würth Leasing Danmark A/S respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, som afgives online, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager.

Hvis du ikke kan acceptere datapolitikken, bedes du undlade at benytte denne hjemmeside.

 

Hvem videregiver vi personoplysninger til?

Personoplysninger afgivet på www.wuerth-leasing.dk videregives kun til:

  • Virksomhedens interne afdelinger
  • Udvalgte og betroede tredjemænd, der kan benytte dine personoplysninger med henblik på at levere varer eller serviceydelser, som du har bestilt og
  • Forretningspartnere med henblik på at registrere og vedligeholde din brugerkonto

Würth Leasing Danmark A/S videregiver i øvrigt kun personoplysninger til andre, fx misbrugsregistre i henhold til gældende lov, hvis den pågældende kunde udøver misbrug eller svindel over for Würth Leasing Danmark A/S.

For at kunne videreudvikle og forbedre Würth Leasing Danmark A/S’ hjemmesider fører vi statistik over, hvordan brugerne anvender siderne. Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, f.eks. til at se hvilke sider og browsere vores kunder anvender mest.

Würth Leasing Danmark A/S anvender Google Analytics til indsamling af besøgsstatistik og videregiver i den forbindelse IP-adresser til Google Analytics. Google kan videregive informationerne til tredjepart, hvor loven kræver dette, eller til tredjepart, som udfører opgaver for dem. Privatlivsvilkårene for Google Analytics accepteres ved besøg på www.wuerth-leasing.dk og fremgår af http://www.google.com/privacy.html

Bortset fra i ovenstående tilfælde, videregiver Würth Leasing Danmark A/S ikke data om den enkelte kundes anvendelse af tjenesterne på www.wuerth-leasing.dk.

 

Kontakt, ændring og opdatering af persondatapolitikken

Würth Leasing Danmark A/S forpligter sig til løbende at opfylde lovgivningens krav til beskyttelse af privatlivets fred.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores datapolitik, eller til hvordan vi bruger dine personoplysninger, kan du kontakte os.